Så er vi ved at være tæt på startskuddet for 3. udgave af Copenhagen Inline Challenge. Denne gang med flere deltagere end nogensinde tidligere, og med løb for rulleskøjteløbere på alle niveauer!
Har du tilmeldt dig senest den 14. juni, har du fået tildelt et startnr., og du vil modtage email med dit nr. og navn, som du skal printe og medbringe når du afhenter dit startnr. og chip.
Husk at hente startnr. og chip senest 30 minutter før starten på dit løb!
Kender du nogle der gerne vil med, så er det fortsat muligt at tilmelde sig. Vi lukker for online tilmeldingen i aften den 16. juni, men man kan eftertilmelde sig senest 30 minutter før start. Ved eftertilmelding tages kun mod kontant betaling.
Hent og læs deltagerinformation (PDF fil) – der er vigtig information om tidsprogrammet for dagen, og om transport og parkering m.m.





